Tillykke. Når du læser dette, har du allerede taget det første skridt, nemlig erkendelsen af at der kan være besparelser at gøre i din privatøkonomi. Selv det mest skrabede budget kan ofte justeres endnu mere. Og ordet ‘budget’ er nøglen til at have kontrol over udgifterne.

Budgettet giver simpelthen bevidsthed om, hvor pengene går hen. Det giver stof til eftertanke og til prioritering, så der går sport i at bruge pengene, der hvor de gør mest gavn, og at prøve at finde de samme ting til færre penge. Samtidig giver budgettet mulighed for at checke, om indtægter og udgifter passer sammen. Med vore dages mangeartede lånemuligheder, er det nok en god idé jævnligt at tage pulsen på økonomien på den måde.

Når du sætter dig ned og laver et budget, skal du have det hele med. Hæng dig ikke i den sidste krone. Rund gerne af til nærmeste 50’er. Der findes fortrykte budgetskemaer flere steder på Internettet, ligesom alle banker har disse, både i papirformat og som en del af deres hjemmeside.

Hvad bruger vi så pengene på? Som et landsgennemsnit, der naturligvis har plads til betydelige udsving, alt efter indkomstniveau og husstandssammensætning, bruger vi vores penge som følger:

Bolig                             26,8%

Andet                           23,4%

Transport                    18,2%

Dagligvarer                   13,5%

Fritid og fornøjelser     12,7%

Tøj og sko                      5,3%

Med andre ord går langt størstedelen af vores disponible indtægt til det, der med et bredt udtryk kan kaldes ‘forbrug’. Lad os se på posterne en ad gangen.

Bolig: Boligudgiften er den største enkeltpost for de fleste. Den kan nedbringes på adskillige måder. Har man mere plads, end man har brug for? Bor man i et postnummer, hvor boligerne er dyrere end i det lige ved siden af? Kan man omlægge sine lån? Kan man udskifte sit fyr til noget mere økonomisk? Kan alle i husstanden lære at bruge mindre strøm? Er der gamle hårde hvidevarer, der bør udskiftes til noget mindre strømkrævende?

Transport: De fleste kan formodentlig nedbringe denne den tredjestørste udgiftspost. Behøver man tage bilen hen til bageren? Behøver man så ny en bil? Kan man hente noget på forsikringen? Tager man stadig til mærkeværkstedet, selv om de andre kan gøre det samme til det halve? Har børnene ikke længere til skole, end at de kan cykle? Kollektive transportmidler er efterhånden blevet temmelig dyre.

Dagligvarer: Der offentliggøres med jævne mellemrum prissammenligninger mellem de forskellige supermarkedskæder. Den prisbevidste sørger for at finde ud af, hvad de mest indkøbte varer koster hos 2-3 forskellige steder, og spreder så sine indkøb ud efter det. 1 kroner her og 2 kroner der bliver hurtigt til en hel del. Hvis man har opbevaringsmuligheden, kan det ofte svare sig at købe stort ind. Se altid på kiloprisen. Som tommelfingerregel bliver en vare billigere, jo mere du køber af den – men det er ikke altid tilfældet! Fald ikke for 1 stk. for 3 kr. og 3 stk for en 10’er fælden. Dette ses ofte, når den samme vare findes i forskellige indpakninger i samme forretning. Hold øjnene åbne! Er du ligeglad med, om varen har sidste salgsdag i dag, kan der ofte købes ind til meget lave priser. Et godt eksempel er rugbrød. Den angivne sidste salgsdato betyder ikke at brødet bliver uspiseligt dagen efter. Rugbrød kan holde sig meget længe, især i køleskab. Og husk: Køb aldrig ind, når du er sulten. Så kommer du hjem med poserne fulde af dyre varer fulde af fedt og salt.

Fritid og fornøjelser: Vi ‘fornøjer’ op mod 1/8 af vores disponible indkomst væk. Men der er masser af fornøjelser, der ikke koster en krone. Hvorfor bruge hundredevis af kroner på medlemskab af en fitnessklub, når en cykletur ikke koster noget? De bedste øvelser man kan lave, og som elitesoldater i hele verden benytter sig af, anvender udelukkende din egen krop som modstand, og kan laves hjemme på stuegulvet. Eller cykel ud i skoven eller til stranden og lav dem dér. Helt gratis. Bagefter kan du cykle hjem til en ven eller dine forældre, de bliver sikkert glade for at se dig.

Læs også om Privatlån her.

Tøj og sko: Vi skal jo have tøj på, og sko er ganske praktiske. Køb kun på udsalg, aldrig til fuld pris. Hvis noget er totalt uimodståeligt, så prut om prisen, eller prøv at få en anden vare med i købet. Gå gerne til genbrugsforretninger. Her kan man være heldig at gøre et kup. Baser din gardeobe omkring nogle standard-genstande i en eller to gennemgående farver, som du kan kombinere med det meste af dit øvrige tøj og de – få – accessories du har. Sorte bukser, hvid skjorte og et smart tørklæde går aldrig af mode. Hav tøj specifikt til hver opgave. Arbejde, fritid, sport. Når noget af det almindelige tøj bliver mindre pænt, så læg det over i stakken med tøj til arbejde i hjemmet – have, maling osv..

Posten Andet indeholder altså alle de andre ting, vi bruger penge på. Medicin, tandlæge, briller, avisabonnementer, daginstitutioner, skole o.m.a. Disse kan synes svære at justere på, og dog. Der kan f.eks. være betydelige summer at spare på at ringe rundt og checke priser hos tandlæger, selv inden for en forholdsvis lille radius.

En god måde at lære at skære ned på er ‘Sparekonto-metoden’. Når man har lavet sit budget, opretter man en ekstra konto i sin bank. Så prøver man sit yderste på at reducere sit forbrug inden for alle områderne, og hver måned overfører man det sparede til Sparekontoen. På denne måde går der sport i projektet, og man kan udlove præmier til spareforslag og -aktiviteter. Det er let at få en hel familie inddraget i opgaven, og børn især hvis de har udsigt til en belønning.