Jeg rejser en del. Det har jeg altid gjort, men hvor jeg i mine yngre år oftest rejste i forbindelse med ferier, er det oftere og oftere i forretningsøjemed, jeg rejser nu om stunder. Jeg holder af den oplevelse, det er at stige ind i en flyver og tage til et helt nyt sted, man ikke har været før, og opleve de lokale forhold og de finurlige overraskelser, det kan kaste af sig. Det er sådan set ligemeget, om jeg rejser som ung backpacker, der lige er ankommet til et hostel i Katmandu, eller som durkdreven forretningsmand, der tjekker ind på det typiske, generiske kæde-hotelværelse i en tilfældig storby. Jeg nyder (næsten) altid hele oplevelsen.
Men… Noget, jeg nyder knap så meget, er de evindelige kompatibilitetsudfordringer, som man uafvendeligt støder ind i, så snart man forlader sit hjemland. Jeg husker første gang, jeg var i London, i 2003, hvor jeg ikke alene blev mødt af underlige stikkontakter, men tilmed måtte sande, at min mobiltelefon, en Sony Ericsson – trods adapter – ikke ville lade sig oplade. Så bryder mine latente technostress ud i lys lue, og det hænder, at sagesløse aparater bliver kylet mod væggen, hvilket er pinligt for alle involverede parter. Med årene er jeg blevet lidt roligere og jeg synes også, at vores generelle teknologiske standarder er blevet lidt mere strømlinede, i hvert fald inden for EU. Men med den evigt voksende globalisering er det jo så til gengæld også blevet nemmere at rejse uden for EU, og her er der stadig mere end rig mulighed for at opleve helt nye typer kompatibilitetsfrustrationer.
Engang ankom jeg til Osaka i Japan med jetlag og måske også lettere overrislet, og i min forvirring kom jeg til at købe en Japan-til-EU-omformer – ikke en EU-til-Japan-omformer. Så da jeg, godt træt, endelig kom hjem til mit hotel, kunne jeg stadig ikke tilslutte nogle af mine stik, selv om jeg netop troede, at jeg havde taget de rette forholdsregler. Det var naturligvis min egen fejl, at jeg kom til at købe den forkerte adapter, men den kendsgerning kunne jeg ikke rigtigt bruge til så meget. Nu har jeg derfor anskaffet mig en såkaldt power bin, eller en multi-adapter, fra coolhealth.dk. Det er en ganske simpel lille boks med 4 usb-udgange og 4 udskiftelige stik til kontinentalt europæiske, britiske, amerikanske og australske standarder. Der står ikke noget om, at adapteren skulle kune bruges i Japan, men der fik jeg den også til at virke, så det er jo bare ekstra smart.
Man kan bruge til at oplade de fleste ting, man har med på farten, selv om man nu nok ikke kommer helt uden om behovet for en adapter, hvis man skal lade eksempelvis en bærbar-computer op, men alene det faktum, at du med sikkerhed kan vide, at du i hvert fald kan checke din mail-inbox – næsten uanset hvor du ender – giver tryghed. Så kan du altid købe de adapter dagen efter, når du er udhvilet!
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.